Asylums erving goffman download pdf

Toronto i 1945 og sin M. Chicago i asylums erving goffman download pdf 1949 og 1953. Dette skal forstås sådan, at aktøreren i en aktion h

Toronto i 1945 og sin M. Chicago i asylums erving goffman download pdf 1949 og 1953.

Dette skal forstås sådan, at aktøreren i en aktion handler og taler i overensstemmelse med sit eget face og samtidigt hjælper andre med at handle i overensstemmelse med deres face. Ved på denne måde at hjælpe hinanden med at opretholde hinandens faces, opretholdes en fælles foretrukken definition af, hvad der foregår i situationen. Med disse begreber forstår Goffman handlinger som noget, der i en given situation kan betragtes som frontstage eller backstage. Front stage-aktivitet kan ses som alt det, der bliver foretaget for at opretholde det fælles indtryk i en situation.

På denne måde er Back stage-aktivitet alt det, der er uforeneligt med front stage, og som derfor bliver holdt tilbage. En anden del af Goffmans teoriarbejde handler om, hvordan individer indrammer interaktion for at gøre det muligt at forstå, hvad der foregår. Goffman blev især kendt for sine analyser af psykiatriske hospitaler, hvor han beskriver institutionaliseringen af patienterne som et resultat af hospitalernes bureaukratiske opbygning. Men hans teori kan anvendes til analyse af mange forskellige typer af situationer.

Et eksempel kunne være ved familiefrokoster, hvor en onkel har for vane at drikke sig beruset og fortælle upassende vittigheder. Samtidigt vil familien forsøge at opføre sig som om at de ikke finder onklen upassende, men at de synes, at han er sjov. Onklen vil sikkert nemt kunne se, at familien faktisk ikke bryder sig om hans adfærd, og familien vil også bemærke, at han bemærker dette. Dermed ved alle, at onklens adfærd er upassende, men for at undgå, at situationen kan defineres som ‘alkoholisk onkel skaber ballade i familien’ vil alle lade som om, at der blot er tale om en familie med en vittig onkel. Hvad betyder omgivelserne for vores interaktion?

Hvordan etablerer omgivelserne til et forretningmøde en frontstage, der signalerer seriøsitet? Hvordan bruger aktørerne denne frontstage i deres dramatisering af sin egen rolle i interaktionen? Goffmans begreber kan bidrage til analyser, der søger svar på sådanne spørgsmål. Et andet eksempel kunne være et møde mellem en sælger og en kunde i en branche, hvor der er tale om dyre produkter af høj kvalitet. Her vil sælgeren sikkert klæde sig stilfuldt i dyre mærker, skrive med en god kuglepen og vise, at han lytter opmærksomt til kunden. Alt sammen for at justere sin fremtoning og situationen i forhold til, at der bliver solgt dyre kvalitetsprodukter.